Er du også overflodsforvirret?

Mar 03, 2024

O V E R F L O D:  et ord som du sikkert tidligere er støt på, i hvert fald på de sociale medier, hvor det ofte bliver gengivet på engelsk: abundance🤷‍♀️

Det er dét som der her nyhedsbrev handler om🙏🏻

For jeg vil rigtig gerne dele en øvelse med dig, som jeg har brugt - og som jeg deler med mine klienter.

Og det er en øvelse som gør det her med overflod meget mere konkret, og til noget, som du direkte kan bruge i dit eget liv.

 

Hvad er det?

Overflod er en udtømmelig kilde - det er alt det i livet, som du har næsten uanede mængder af, eller uendelig tilgang til.

Måske tænker du, at du ikke har overflod af noget som helst?

Måske tænker du, at du aldrig kan få overflod af noget - f.eks. af penge eller tid, som er de to ting langt de fleste deler at de drømmer om at have overflod af.

Men jeg vil gerne vove den påstand, at din antagelse om at du ikke har overflod af noget, er helt forkert.

Og derfor er din antagelse om, at du aldrig kan få overflod af f.eks. penge eller tid, også forkert🙋‍♀️

For: hvis du allerede har overflod på andre punkter i dit liv, hvorfor skulle du så ikke kunne få overflod af lige præcis de to ting også (penge og tid)?

 

Bevidsthed

Jeg vil gerne invitere dig til, at blive mere bevidst om alle de ting i livet, som du allerede har overflod af.

Det kræver, at du finder et roligt sted i løbet af ugen, hvor du kan sætte dig ned, og dykke nærmere ned i det du har til rådighed - næsten ubegrænset.

Når du bliver bevidst om disse ting, og når du tænker over dem en gang imellem og skriver dem ned på et papir (lav en overflodsliste!)...

...så begynder din underbevidsthed at forstå, at overflod ikke er et fiktivt begreb, men faktisk allerede er noget du har - og dermed har adgang til i fremtiden også.

Og så bliver det lettere - meget lettere - at få overflod på endnu mere fremover.

 

Eksempler

Her er nogle eksempler på de ting i mit eget liv, som jeg har overflod af - i inspiration til dig, så du kan få et blidt skub henimod at se dine egne skønne overflods-skatte.

💫 Jeg har overflod af nærvær: for jeg har mennesker omkring mig, som jeg kan vælge at være nærværende med - nærmest ubegrænset.

💫Jeg har overflod af tid: 24 timer i døgnet, begrænset til når dette liv slutter - men ubegrænset, i det jeg i mit hjerte forstår, at et nyt liv og en ny tid vil komme.

💫Hvordan jeg vælger at bruge min tid, har jeg også overflod af - jeg har ubegrænsede mængder af valg til min rådighed, og ubegrænsede mængder af beslutninger som jeg kan træffe.

💫Jeg har overflod af mad - og valgmuligheder i forhold til mad. Jeg kan gå i supermarkedet, og handle noget ind, og jeg har ubegrænsede kombinationsmuligheder i forhold til hvad jeg vil spise og hvad jeg vil drikke. Vælger jeg den dyreste kaviar, kan det være, at jeg må undvære noget andet - men mine valgmuligheder er ubegrænsede.

Hvad har du overflod af i dit eget liv?

Måske er det her med overflod egentlig ikke noget der er uopnåeligt? Måske er det noget som du har i dit liv - allerede?

Kh Mia

 

Har du lyst at få mere inspiration? Måske har savner du at mærke at du rykker dig i din egen spirituelle udvikling? Så tjek mine kurser ud her:

Se onlinekurser